Øvede

Det er dig som har gået til klaver på et tidspunkt i dit liv og gerne vil begynde igen eller er godt igang med det allerede i en eller anden sammenhæng.

Gymnasium
Det kan f.eks være du har valgt musiklinjen på Gymnasiet og gerne vil enten begynde eller fortsætte med klaverspillet og gå i dybden med f.eks becifringsspil. Vi finder ud af hvad du brænder for og har brug for at lære i denne sammenhæng.

Småbørnsforældre
Tit møder jeg forældre som har en krævende hverdag, hvor der samtidig med er en drøm om at komme videre med klaverspillet. Det er min erfaring at det er en kilde til s tor glæde og ro, at få plads til klaverspillet, netop i hverdagen hvor man skaber sin egen lille oase med musikken, glæden, roen og fordybelsen. Her kan et el-klaver være helt genialt, hvor man med hørebøffer på, kan få sin ro til at spille, lige meget hvad tid klokken er.

+70, +80, +90
Nogle gange hører jeg ældre sige ” Jeg er blevet for gammel til at lære det, eller jeg har glemt det jeg har lært “. Uanset at fingrene er lidt slidte eller man synes det ene eller det andet, så er det en kendsgerning at vi bruger både krop og psyke, når vi spiller klaver. Og at spille, holder os i godt humør, øger koncentrationsevnen, styrker koordineringssansen og udfordrer os på flere planer.